En altomfavnende, holistisk og blid tilgang

De grundlæggende tanker bag tilgangen
Younique Flow

handler om at få DIG til at være dig,

så du får et liv i flow og bliver den helstøbte, unikke skabning,

du blev født til at være.

 

Min overbevisning

Alle mennesker er født hele og fulde af kærlighed. Kærlighed til livet, kærlighed til alle andre og kærlighed til sig selv.

Mens vi vokser op bliver vi begrænset, vores miljø og omsorgspersoner gør deres bedste for at passe på os. I deres kærlighed til os sætter de grænser og opdrager os, ud fra deres syn på verden.

Det kan skabe problemer inde i os, for når vi bliver begrænsede i vores syn på verden, så bliver vores verden mindre.
Når vores verden bliver mindre gør vi det også selv.
Når alt kommer til alt vil vi gerne passe ind i verden.

Som børn er vores verden defineret af vores omsorgspersoner, de er vores flok, og vi vil for alt i verden ikke miste flokken. hvilket betyder døden.

Så vi gør os selv mindre i et forsøg på at overleve. Hvilket jo i og for sig er ret smart.

Denne overlevelse kan dog skabe problemer for os senere, når vi skal til at danne vores egne meninger og finde ud af hvad livet er for os.

I den proces skal vi til at skrælle alle andres meninger af og finde tilbage til den vi var inden vi tog deres meninger ind som vores egen sandhed.

Det er i denne proces at det kan være gavnligt at få hjælp af en terapeut.

Og det er i den proces at jeg selv har skabt denne behandlingstilgang, som du nu kan få gavn af.

Kroppssystemet

Den bærer stort præg af mine uddannelser og min egen rejse, og mit syn på den fantastiske mekanisme vi mennesker er, som jeg kalder kropssystemet.

 

Kropssystemet er mit ord for den måde hvorpå jeg ser det hele menneske.

Den fysiske krop med alt det fantastiske den indebærer og formår.

Vores mentale formåen og hvordan det er en kæmpe styrke og samtidig kan være en hæmsko.

Spiritualiteten i os, i form af den energi som vi ikke altid kan definere, vores sjæl.

Og så den sidste ting som mange måske vil mene hører til under den fysiske krop, men som jeg vil mene influere alle tre:

vores cyklus.

Med cyklus mener jeg vores hormonelle cyklus, den som (for en biologisk kvindekrop) er på 28 dage, giver os vores blødning en gang om måneden cirka og gør at vi har forskellige hormonniveauer i kroppen hver dag, altså at der ikke er to af de 28 dage der er ens. Den anden cyklus (for en biologisk mandekrop) er på 24 timer gør at hver dag ligner den forrige. Det er cyklussen der gør os mennesker lige så forskellige, som månen og solen er forskellige.


Overordnet set er Younique Flow

sammensat af alle mine kompetencer, uddannelser og det der interesserer mig.

De elementer du højst sandsynligt vil møde sammen med mig er:

  • Cyklus

  • Selvkærlighed

  • Mestring af tanker

  • Bevægelse og frihed

  • Maskulin og feminin energi

  • Kommunikation med kropssystemet

  • Det indre barn (og den indre forældre)